Flytter du, følger indboforsikringen med, men giv os besked om den nye adresse, så dækningen passer. Prisen kan ændre sig, fordi den afhænger af bopæl og boligtype, og en større bolig kan betyde, at du skal hæve indbosummen.
Se også vores guide til at flytte hjemmefra. Skal du have styr på det hele, så lav et forsikringstjek.
Giv os besked om flytningen, gerne før flyttedagen, så begge adresser er dækket i overgangsperioden. Under selve flytningen er dit indbo som regel dækket mod tyveri og pludselige skader, men skader, der opstår ved almindelig håndtering, fx en ridset sofa, er normalt ikke dækket. Bruger du et flyttefirma, er det firmaets ansvarsforsikring, der dækker skader, de forvolder.
Flytningen er også et godt tidspunkt at tjekke, om indbosummen stadig passer, og om dine tilvalg giver mening i den nye bolig. Flytter du fra lejlighed til hus, skal der desuden tegnes en husforsikring, og flytter du sammen med en partner, kan I ofte nøjes med én indboforsikring, der dækker hele husstanden.
Se flere spørgsmål om bolig & indbo, eller gå til hele vidensbasen.